Om Linda

Jeg er uddannet sygeplejerske, klinisk vejleder, Phytoterapeut, Hormonterapeut og Naturterapeut og jeg brænder for den naturlige medicin, smuk, sund, livsgivende og klimavenlig mad, den menneskelige sundhed, naturlig nydelse og bæredygtig livsstil med respekt for naturen.

Jeg nyder at være ude i naturen og jeg nyder min have med alle mine lægemedicinske urter, krydderurter, blomster, bærbuske, frugttræer og biodiversiteten der summer af liv omkring mig.

Mit hjerte banker for at skabe ændringer gennem større bevidsthed om sammenhængen mellem de valg vi træffer og vores almene sundhedstilstand, funktionsniveau og livskvalitet.

Jeg nyder at læse om urter og deres fantastiske egenskaber, og holder mig opdateret på nyeste viden inden for b.la. Urtemedicin. Jeg holder også virkelig meget af, at læse om det der vedrører sig det personlighedsudviklende univers.

Jeg er vild med at gøre en positiv forskel for mennesker.

Mit menneskesyn

I mit arbejde bruger jeg min sygeplejefaglige og phytoterapeutiske viden, samt , kliniske vejlederkompetencer. Jeg har et helhedssyn også kaldet holistisk menneskesyn, hvor jeg betragter mennesket som et biologisk, psykologisk og socialt væsen, hvori der indgår fysiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer, hvor mennesket er i konstant samspil med omgivelserne, samfundet, naturen og universet. Mennesket og natur påvirkes af føde, klima, stråling, forurening, arbejdsbetingelser, sociale forhold m.m. og vi er det som vi udsætter vores krop for. Mennesket er komplekst, og kan kun forstås hvis man betragter det som en helhed.

Sygdom ser jeg som et signal om, at indsigt og forandring er nødvendig og sundhed er evnen til at tolke kroppens signaler og handle i overensstemmelse hermed, for at skabe balance.

Ved at bruge alle mine personlige og faglige kompetencer og holistiske menneskesyn, hjælper jeg dig med at forstå sammenhængen mellem din livsstil og lidelse, så det giver mening. Derved får du mulighed for bedre at håndtere dine udfordringer, og tage dig kærligt af din krop og dit sind.

Sammen skaber vi positiv forandring ved at iværksætte relevante sundhedsfremmende tiltag ud fra dine ønsker, gennem en personlig samtale, test, behandlingsplan, opfølgning og evt. justering af behandlingsplan, vejledning og rådgivning.

Phyto og Hormonterapeut

Jeg er uddannet Phytoterapeut fra Urteskolen i Aarhus. Det er en 3 årig uddannelse i komplementær behandling med speciale i lægeplanter på Urteskolen.

Jeg har gennemført en eksamineret 1 årig overbyggende uddannelse til Komplementær behandler i hormonterapi og gynækologiske udfordringer, ved Institut for Biologisk Medicin.

Sygeplejerske

Desuden er jeg uddannet sygeplejerske ved Silkeborg Sygeplejeskole, og arbejdet inden for faget i forskellige funktioner i over 20 år.

Klinisk vejleder

Slutteligt har jeg taget en uddannelse som klinisk vejleder, der har givet mig værdifulde redskaber i mit arbejde som underviser og vejleder af sygeplejestuderende.

ØKOLOGISK, PLANTEBASERET MADVOGN

Jeg er indehaver af Vegebar, der er en økologisk plantebaseret madvogn, der sælger smoothie, juice, smoothie bowl, salat, panini, dadelkonfekt og hjemmelavet plantebaseret is – Nordisk Natur – is

Nordisk Natur-is er lækker økologisk plantebaseret, laktose- og glutenfri is, lavet af Danske grøntsager, frugter, bær, havre og frilands krydderurter. Isen indeholder ikke kunstige sødemidler, aromaer eller tilsætningsstoffer og konsistensen er lækker cremet og smager som flødeis, sol og sommer.

“Nordisk Natur-is har jeg udviklet i samarbejde med teknologisk institut og Nikolaj fra Voel Ismejeri, som har været ekstern konsulent på projektet”

9 + 2 =

(+45) 61 16 92 48

Ebstrup Tværvej 13, 8600 Silkeborg

Infonaturligsund@gmail.com

Parkering foran huset og Bus nr. 31 fra Silkeborg Trafik Terminal Drewsensvej 5, 8600 Silkeborg