Kombucha

Udstyr:

  • 5 liters glas med bred åbning(gerne med tappehane)
  • Stor gryde
  • Køkkenvægt
  • Målebæger
  • Finmasket sigte
  • Ostelærred
  • Elastik eller snor
  • Lille skål
  • Tragt
  • Patentflasker eller plastflasker

Ingredienser:

  • 1 kombucha moder – også kaldet SCOBY (kan købes på webshoppen www.hjemmeproduktion.dk)
  • 400 ml kombucha bryg (10 % af den totale mængde)
  • 25 gram grønne eller hvide te blade (5 – 7 g pr. liter)
  • 400 g økologisk hvidt sukker (100 g pr. liter)
  • 4 liter vand
  • 1 dl morgenfrue kronblade
  1. Bring vandet i kog i en stor gryde. Og sluk for blusset. Kom tebladende i vandet sammen med morgenfrue kronbladene, og lad det trække 15 minutter.
  2. Si teen gennem en finmasket sigte ned i glasset (vær opmærksom på, at glasset kan tåle høje temperaturer). Hæld sukkeret i teen og rør rundt, til det er helt opløst. Lad teen køle ned til stuetemperatur.
  3. Tilsæt de 400 ml kombucha bryg, og placer med rene hænder forsigtigt kombucha moderen i væskens overflade. Den burde flyde til tops i løbet af et par dage. Hvis ikke kan det være tegn på at den ikke er levedygtig.
  4. Dæk glasset med et tyndt klæde, f.eks et ostelærred. Og fastgør det med en bred elastik eller et stykke snor.
  5. Lad kombuchaen fermentere i 14 – 28 dage ideelt set ved 20 – 25 grader på et uforstyret og skyggefuldt sted. Er temperaturen lavere kan det tage op til flere måneder at fermentere, men det kan lade sig gøre. Er temperaturen nær de 30 grader, kan det lade sig gøre at fermentere på bare 10 dage.
  6. Smag på kombuchaen efter 1 uge og smag på den hver anden dag frem til senest den 28 dag. Den skal have en god balance mellem syre og sødme. Brug tappehanen på din glasbeholder, så du ikke forstyrer kombuchamoderen. Hvis du ikke har en tappehane kan du bruge et sugerør, til at trække en smagsprøve op.
  7. Når kombuchaen smager rigtigt, dvs. syrligt men stadig med sødme, er det tid til at komme den på flaske..
  8. Tag kombucha moderen op af glasset med rene hænder, og læg den i en lille skål. Hæld 400 ml af din kombucha bryg over moderen i skålen, så du har dette klar til næste bryg, som med fordel kan påbegyndes, efter du er færdig med at hælde første bryg på flasker.
  9. Brug en tragt til at hælde din kombucha på flasker.
  10.  Stil drikken på køl.
  11. Hvis du vil karbonere, skal du bruge plastflasker, så du kan holde øje med trykket, der opbygges inde i flaskerne. Flaskerne med kombucha skal stå ved stuetemperatur i 2 – 3 dage og derefter sættes på køl.

Note:

Hvis der ikke følger den mængde kombucha bryg med din kombucha moder, som du skal bruge til at starte din første bryg, kan du erstatte de 400 ml kombucha bryg med 100 ml. æblecidereddike + 300 ml. vand.

Hver gang du laver et nyt bryg, dannes der en ny kombbuucha moder, den oprindelige plus en ny, der læggger sig ovenpå. Gem en kombucha moder som backup, hvis der skulle ske noget med den, du bruger.

En kombucha moder der vil gemmes, skal kommes i et lukket glas med lidt friskbrygget te tilsat sukker og opbevares i køleskabet. Du kan også forære til andre, der ønsker at brygge kombucha.